mandag den 9. september 2013

Så er projekt "Kunstmermøde i Vendsyssel" i gang på anden uge.
Mandag er skiftedag, så her til morgen var der mange kunstnerbesøg på Det Grafiske Værksted i Hjørring.
Kirsten Klein og Steen Folmer, der i den forgangne uge har boet i kunstnerlejligheden på Hirtshals Fyr, var inde og hente Anne Marie Mejlholm, der har boet i lejligheden på "Det grafiske Værksted", med til Hirsholmen, hvor de tre skal tilbringe denne uge.
De afløser Lars Ravn, som så i stedet er flyttet ind i kunstnerlejligheden på Odden herregård og Jens Bohr, som er flyttet ind på Hirtshals Fyr sammen med Finn Heiberg.

På fotoet herunder sidder Knud Odde tænksomt ved sin MAC, mens Søren Friis studerer dagens nyheder sammen med Thiesen. I Baggrunden er Anne Marie Mejlholm ved at vise "Ulven fra Biersted" til Kirsten Klein og Steen Folmer.